Salgs-, leverings- og handelsbetingelser for salg til privatkunder.
Alle produkterne sælges, leveres og håndteres af:
Inter-Gastro A/S
Midtager 18
2605 Brøndby
CVR. NR.: 19783944
Email: info@inter-gastro.dk
Tel: 4329 2000
Kundeservice: 4329 2060
BESTILLING
Der kan bestilles varer via vores hjemmeside, telefon, e-mail eller personlig henvendelse. Med mindre andet er nævnt, er alle priserne inkl. moms og afgifter samt gebyrer.
Alle aftaler foregår på dansk.
Prisen er ekskl. Fragt, der skal tillægges prisen. Man kan vælge fragt i slutningen af bestillingsforløbet.
Vi tager forbehold for, at billeder, der vises af varer på hjemmesiden, kan afvige fra varens egentlige udseende. Billeder der vises er kun vejledende. Varens egentlige udseende kan derfor godt afvige fra den illustration, der vises på hjemmesiden. Er man i tvivl kan man kontakte Kundeservice, som vil være behjælpelige med eventuelle spørgsmål herom.
BETALINGSVILKÅR
Vi tilbyder betaling med Dankort, Mastercard, Visa, Maestro, VisaElectron og MobilePay. Beløbet trækkes først, når varen bliver afsendt. Ved betaling med privatudstedte betalingskort er betalingen gebyrfri, men vi gør opmærksom på, at gebyrer kan blive pålagt af bank, kortudbyder eller anden valgt betalingsløsning. For yderligere information henviser vi til udbyderen.
Betalinger med betalingskort er altid sikret mod misbrug. Man har mulighed for at afvise en betaling, når man modtager din betalingsoversigt. Man har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er man bedre sikret end i den fysiske verden, hvor man har en selvrisiko på 1200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.
Vi anvender 3D Secure i betalingsforløbet, for at beskytte dig og dit betalingskort mod svindel.
Data man sender i forbindelse med køb, betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun Nets (PBS), der kan læse dem. Hverken www.igkaffeklub.dk eller andre har mulighed for at læse dataene.
LEVERING
Ordrer leveres typisk 1-3 hverdage efter bestillingen er modtaget. I særlige perioder kan der forekomme forsinkelser på op til 5 dage i hvilke tilfælde, man vil blive kontaktet af vores kundeservice.
Skulle en vare mod forventning alligevel ikke være på lager, vil man blive kontaktet af vores kundeservice hurtigst muligt.
Vi afsender alle ordrer hurtigst muligt og med den fragtmetode med GLS, der vælges i forbindelse med køb.
Den valgte fragtmetode vil fremgå af ordrebekræftelse, man modtager i forlængelse af dit køb.
Såfremt der er valgt levering til privat adr. med GLS og man ikke er hjemme ved leveringen, vil GLS sende pakken til nærmeste pakkeshop, hvorefter man vil blive orienteret.
Har man valgt levering til pakkeshop og der er fyldt op, vil GLS sende pakken til nærmeste pakkeshop, hvorefter man vil blive orienteret.
Vi leverer udelukkende i Danmark.
På køb over 699,00 kr. tilbyder vi gratis fragt med GLS til pakkeshop eller erhvervsadresse.
Varer over 30 kg. kan ikke håndteres af GLS og vil derfor ikke være omfattet af fri fragt. Fragten vil blive lagt til ved bestilling.
Kun myndige personer eller personer med samtykke fra forældre eller værge må handle hos os.
Skulle der mod forventning være fejl i en modtaget ordre, bedes man kontakte os hurtigst muligt.
Hvis en pakke sendes som aftalt, men ikke afhentes eller modtages af køber, vil den blive returneret til Inter-Gastro A/S. I disse tilfælde pålægges der et gebyr på 99,00 DKKR for returfragt. Gebyret vil blive modregnet i en eventuel refundering.
FORTRYDELSE
Man har ret til 14 dages fortrydelsesret, når man handler online. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, man har modtaget dine varer, eller modtager den sidste vare, når det drejer sig om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som kan leveres enkeltvis.
Man mister sin fortrydelsesret, hvis man bryder emballeringen på produkterne.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via www.igkaffeklub.dk.
Man skal senest 14 dage efter modtagelse meddelelse os om, at man ønsker at fortryde sit køb. Meddelelsen skal gives via mail (info@igkaffeklub.dk) ved at benytte lovens standardfortrydelsesformular. I meddelelsen skal man oplyse os om, at man ønsker at udnytte sin fortrydelsesret, samt oplyse ordrenummer.
Ved køb af et pakketilbud, kan man vælge at fortryde hele eller dele af ordren. Man kan dog ikke fortryde en sampak halvt. Består en pakke eksempelvis af en pose kaffebønner og en kaffemaskine til en samlet pris og sendes kun en del af pakken retur, vil de øvrige varer blive faktureret til fuld pris. Hvis ordren ved returneringer beløbsmæssigt kommer under grænsen for fragtfri, vil fragtprisen blive fratrukket refunderingen, da vi kun tilbyder fragtfri levering over 699kr.
Man kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig skriftlig meddelelse om dette.
Undtagelser til fortrydelsesretten
Man har ikke fortrydelsesret ved køb af fødevarer, herunder produkter indeholdende kaffe eller te, hvor holdbarhedstiden på returneringstidspunktet er kortere end 90 dage.
Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen, dvs. har et produkt været taget i brug, tages det ikke retur.
Fortrydelsesretten betyder ikke, at man har en ubetinget ret til at få det fulde beløb for varen retur. Hvis varen er blevet håndteret på en sådan måde, at den ikke har nogen værdi eller forringet værdi, vil man ikke have krav på at få købesummen retur.
For at få den fulde købesum retur, må varen kun være brugt i samme grad, som er accepteret inden købet i en almindelig fysisk butik. Før man sender en vare retur, skal man derfor gøre sig klart, om en almindelig butik ville acceptere den benyttelse af varen den har været udsat for. Man har altså ret til at se varen an og – hvis det ikke skader varens værdi – afprøve varen.
Hvis man har brugt en vare på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må man regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, man skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.
Man hæfter således for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.
RETURNERING
Man skal tilbagelevere varen i originalemballagen.
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage – herunder espressomaskiner, kaffekværne, kaffemaskiner, elkedler, ismaskiner, tilbehør og lignende produkter, der leveres i en tilhørende emballage. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt.
Man bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når man returnerer den. Man bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer, så pakkens rejse kan spores.
Man skal sende sin ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter man har meddelt os, at man ønsker at fortryde ens køb.
Varer kan også returneres personlig aflevere på vores adresse, dog ikke uden forudgående aftale.
Man afholder selv alle direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Man bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, uden omdeling eller lignende.
Der debiteres 99,00 kr i returfragt ved ikke afhentede varer i pakkeshoppen. Dette er prisen på fragten tilbage til os.
REKLAMATION
Når man handler hos Inter-Gastro A/S på IG kaffeklub som privat forbruger, har man 24 måneders reklamationsret/garanti. Det betyder, at man enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet, slidtage, manglende vedligeholdelse eller anden skadeforvoldende adfærd.
Reklamationsretten er begrænset til de naturlige slidedele på espressomaskiner og kværne. Der skal reklameres inden for rimelig tid efter, at man har opdaget manglen ved varen.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage.
Opstår der problemer med dit produkt, bedes man kontakte os med det samme fejlen opstår.
Produktet sendes efter aftale til Inter-Gastro A/S i original emballage, eller ved personlig aflevering på vores adresse.
Vedrørende sliddele og slidtage: Ingen sliddele er reklamationsberettigede, hverken i den 6 måneders garantiperiode eller den 24 måneders reklamationsperiode. Pakninger, o-ringe, forkromning på portafiltre mm hører under sliddele.
Når man ønsker at reklamere over et produkt, skal man kontakte os enten ved at sende os en mail på info@igkaffeklub.dk eller ved at ringe til vores kundeservice på 4329 2060.
Varen skal indsendes til vores adresse: (kun efter forudgående aftale)
Inter-Gastro A/S
Midtager 18
2605 Brøndby
Mrk.: Reklamation
Såfremt Inter-Gastro A/S ved modtagelse af en reklamation ikke kan forefinde fejl på varen, vil kunden ikke blive godtgjort varens værdi. Det er derfor vigtigt, at man som kunde beskriver fejlen så korrekt som muligt overfor os. Hvis en vare indsendes til service og vi ikke kan konstatere fejl på produktet, ser vi os nødsaget til at fakturere kunden for et undersøgelsesgebyr til dækning af teknikers arbejdstid.
TRANSPORTSKADER
Transportskade og andre reklamationer
Skulle man mod forventning modtage en transportskadet pakke eller man opdager en skade på produktet. Skal det anmeldes indenfor 24 timer, fra modtagelse af pakke. Anmeldelsen skal ske ved enten at sende en mail til Info@igkaffeklub.dk eller ved at kontakte vores kundeservice.
For at kunne behandle en transportskade skal vi bruge følgende oplysninger:
Foto af kasse udvendig
Foto af kasse indvendig
Foto af skade (produktet)
Dato for modtagelse
Ved synlige udvendige skader, påtager kunden selv ansvaret for det skadede produkt –
DERFOR: Modtager man en pakke med synlige skader – nægt da modtagelse. Pakken sendes tilbage til os og vi opretter sagen med transportøren og sender straks en ny ordre til dig, således man ikke bliver ulejliget med en defekt vare.
En vare der skal returneres, hvor man selv sørger for transport skal altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, det er derfor altid en god ide at gemme den originale emballage. Inter-Gastro A/S indestår ikke for transportskade ved returnering. Det er alene en sag mellem forbruger og dennes transportør.
KLAGE
Klagemulighed
Hvis man vil klage over sit køb, skal man rette henvendelse til Inter-Gastro A/S pr. telefon eller mail og vi vil straks behandle ens klage. Skulle vi mod forventning ikke kunne finde en løsning på problemet, kan man indgive en klage til Center for Klageløsning
Man kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis man er forbruger med bopæl uden for Danmark. Man finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.
GPDR
Persondatapolitik & GDPR Politik
Som kunde hos Inter-Gastro A/S registrerer vi kun de oplysninger, man indtaster med henblik på at fremsende bekræftelse på ens ordre, og for at vi kan informere kunden om betaling for ordre. Registreringen sker ved, at de indtastede oplysninger automatisk placeres i vores systemer.
For at man kan handle med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn og efternavn
Adresse
By og post nr.
Land
tlf.nr.
mailadresse
samt eventuel kommentar man måtte have til ordren.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Alle oplysninger opbevares i minimum 5 år jf. bogføringsloven, hvor man har mulighed for at anmode om sletning eller indsigt af ens informationer som vi har lagret. Vi gemmer bl.a. oplysninger for at kunne behandle reklamationer, garanti og lign. i tilfældet af at dette skulle opstå. Personoplysninger lagres i en kundedatabase. Disse personoplysninger er beskyttet med login, og kun ansatte med nødvendige rettigheder har adgang til dem. Dine oplysninger vil blive delt med vores fragtleverandør for, at kunne sende din pakke. Dette vedrører dit navn, adresse, telefon og evt. mail.
I tilfældet af at man har registreret sig til vores nyhedsbrev, vil oplysningerne også deles med vores nyhedsbrev program for, at vi kan masse-udsende nyhedsbreve.
Den dataansvarlige på www.inter-gastro.dk er adm. direktør.
Vi har pligt til at slette kunders persondata, hvis man beder om det, såfremt det ikke strider i mod andet lovgivning vi skal forholde os til, f.eks. bogføringsloven. Det kan f.eks. være hvis kunders data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Man kan også kontakte os, hvis man mener, at ens persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Alle anmodninger om ændring, sletning og indsigt skal imødekommes og behandles inden for 30 dage uden unødig forsinkelse. Man kan rette henvendelse om dette til info@igkaffeklub.dk.
Alle indtastninger i enhver formular på vores shop sendes direkte til en e-mail til vores kundeservice. Disse henvendelser gemmes, og vil blive slettet såfremt de ikke findes relevante længere, eller ved en forespørgsel. Man kan også kontakte os, hvis man mener, at ens persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Når man er registreret hos Inter-Gastro A/S, har man altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Man har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om en. Disse rettigheder har man efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@igkaffeklub.dk.
FORCE MAJEUR
Hvis der opstår særlige forhold, som forhindrer os i at kunne overholde leveringstiden, kan vi påberåbe os force majeure. Eksempler på dette kan være strejker, brand, almindelig vareknaphed, beslaglæggelse, begrænsning af transportmuligheder som følge af sygdom, ekstraordinære indgreb fra myndighedernes side, cyberangreb eller it-nedbrud hos os eller vores samarbejdspartnere, manglende transportmuligheder.
En sådan situation giver ikke ret til kompensation eller ophævelse af købsaftalen.